Psykolog Maria Wøhler

Telefon: 51 90 70 36
Mail: psykolog@wohler.dk

Psykolog tæt på Hobro, Hadsund og Randers

Mit navn er Maria Wøhler, jeg er uddannet psykolog fra Aalborg Universitet og har arbejdet med terapi de sidste 12 år og parsamtaler de sidste 4 år.

Jeg arbejder med udgangspunkt i dine behov og din problemstilling og trækker på flere forskellige anerkendte metoder i mit arbejde.

Jeg har typisk klienter fra Hobro, Hadsund, Randers, Arden og omegn. Da de fleste gerne vil have en psykolog og gå i terapi lidt væk fra deres hverdag.

Ud over egen praksis, er jeg tilknyttet Mariager Højskole som psykolog og underviser.

Min klinik ligger i forbindelse med vores lille gårdhave. Her vil jeg modtage dig og vise dig til rette.

Søger du hjælp til......

Jeg har erfaring med behandling indenfor en bred vifte af problemstillinger. Er du i tvivl om jeg kan hjælpe dig med netop din problemstilling, er du velkommen til at kontakte mig og så kan jeg svare dig specifikt eller måske henvise dig videre.

Jeg arbejder ud fra et bredt fagligt grundlag og trækker på de metoder som er relevante for netop din problemstilling. Jeg er uddannet indenfor den psykodynamiske tradition og betragter mennesket som dybt socialt funderet

Herudfra arbejder jeg med afsæt Emotions fokuseret terapi og trækker elementer ind fra kognitiv adfærdsterapi når det er nyttigt. Begge disse tilgange er videnskabeligt anerkendte og evidensbaserede terapiformer.

Emotions fokuseret terapi tager udgangspunkt i vores følelser som vores indre navigationssystem, derfor har emotionelle tilstande en særlig plads i terapien. I Emotions fokuseret terapi er ønsket at hjælpe mennesker med at blive opmærksomme på og udtrykke sine følelser. Fokus er at lære at acceptere, regulere og reflektere over følelserne for at danne mening og dermed kunne bruge sine følelser som et hensigtsmæssigt og pålideligt navigationsapparat.

Kognitiv adfærdsterapi har vist sig særligt effektiv til behandling af angst og depression, men kan også bruges i flere andre sammenhænge, som eksempelvis i arbejdet med spiseforstyrrelser og selvværd. Kognitiv terapi tager udgangspunkt i ”her og nu” og arbejder målrettet med selvvalgte temaer.

Ydelser & priser

Priser pr. 1. januar 2020

Konsultation

Klippekort

Hvem er jeg?

Jeg hedder Maria Wøhler. Jeg bor i Mariager mellem Hobro og Hadsund. Jeg er gift og har fire børn i skolealderen.

Jeg tilbyder individuel terapi og parterapi og du er meget velkommen i min klinik. Hos mig bliver du mødt med ro, nærvær og respekt for den du er.

Jeg er uddannet Psykolog fra Aalborg universitet i 2012 og har siden da bla. været tilknyttet Mariager højskole, hvorfor jeg har arbejdet meget med unge. Siden 2019 har jeg arbejdet med par og har taget kurser i parterapi og skilsmissefamilier. I øjeblikket er jeg i gang med en fireårig uddannelse i psykoterapi.

I min fritid nyder jeg at bruge tid med min familie og venner. Jeg nyder at dyrke grøntsager i haven, gå med min hund, strikke og bade i fjorden.

Jeg får kontinuerligt supervision på mit arbejde.

Min baggrund

  • Født i 1985 på Esbjerg sygehus
  • 2008 Bachelor i psykologi fra Aalborg Universitet
  • 2012 Kandidat i pædagogisk psykologi fra Aalborg universitet og mor til to
  • 2012-2019 Deltids hjemmegående og arbejdende; mor til fire
  • 2019 til 2021 Kurser i parterapi og skilsmissefamilier og begynder at arbejde med par.
  • 2019-2023 Tilknyttet et kommunalt tilbud om gratis parterapi ved Mariagerfjord kommune
  • 2021-2023 Tilknyttet Blå kors Hjemmet i Hobro
  • I 2024 færdiggør jeg et fireårigt studie i psykoterapi.

Spørgsmål og svar

Du kan enten ringe eller skrive til mig og så aftaler vi en tid.

Du kan også udfylde formularen her på siden, så ringer jeg dig op så snart jeg kan.

Når vi mødes første gang, vil jeg byde dig velkommen, vise dig/jer rundt og fortælle lidt om mig selv.

Derefter vil jeg spørge ind til hvad du/I forestiller dig, at jeg kan hjælpe med. Måske ved du det allerede, ellers vil jeg hjælpe dig med at finde frem til det. Vi vil bruge god tid på at komme i dybden og jeg vil fortælle hvordan jeg forestiller mig at vi kan arbejde med det du kommer med.

Jeg vil runde samtalen af efter ca 55min (85min for parsamtaler) og vi kan aftale en eventuel ny tid.

Afbud skal ske senest 24 timer før aftalen, enten på e-mail: psykolog@wohler.dk eller på telefon: 51907036. For sen aflysning medfører, at du skal betale for konsultationen, selvom du ikke har benyttet dig af den, da tiden er afsat til dig, og ikke kan nå at blive tildelt en anden.

Ved tegn på sygdom beder jeg dig aflyse vores aftale. I sådanne tilfælde kan man aflyse mindre end 24 timer før samtalen.

Det er vidt forskelligt hvor mange samtaler du har brug for, alt efter hvad det er vi skal tale om. Efter vores første samtale vil jeg gerne give dig et estimat hvis du ønsker det. 

Betaling sker via en regning, som sendes ud efter hvert måned.

Jeg har pligt til at bryde min tavshedspligt, hvis der er alvorlig risiko for at du eller andre kommer til skade. Jeg har pligt til at underrette kommunen, hvis jeg er bekymret for et barns trivsel og udvikling.

Klinikken har lukket i skolernes ferie, herunder hele sommerferien.

Som psykolog har jeg journaliseringspligt, og skriver derfor journal efter hver samtale. Jeg har tavshedspligt, og det er derfor kun mig der har adgang til din journal. Håndskrevne noter inderholder kun initialer, disse malkuleres efter de er arkiveret digitalt.

Alle journaler er opbevaret elektronisk på en sikker server, der er krypteret. Efter endt forløb opbevares journalerne og tilhørende bilag i 5 år, hvorefter de slettes.

Alle mails jeg modtager, går ind på en sikker server,, hos protonmail. Serveren er krypteret og lever op til den nye persondataforordning (GPDR). Alle mails indeholder et link og en kode, således at klienter kan tilgå en sikker mailkorrespondance.

Videokonsultation sker ved servicen WhereBy, dette kræver intet download, men kører gennem internetbrowseren. WhereBy imødekommer alle EUs krav til sikker databehandling. 

Jeg har en databehandleraftale med alle mine digitale leverendøre og du kan som klient altid kræve dine oplysninger udleveret.

Kontakt

Du er velkommen til at skrive eller ringe til mig. Tager jeg ikke telefonen, så ringer jeg tilbage. 

Kontakt

psykolog@wohler.dk
+45 51907036

Adresse

Skolevænget 12
9550 Mariager

Åbningstider

Mandag-fredag:
08:00-14:00